Oplevelser
Der findes ikke mange campingpladser, hvor du kan finde så mange aktiviteter for hele familien som på Klim Strand Camping. Her kan du kaste dig ud:
Indendørs legehal, vandland, Beachvolleybane, Udendørs 65 m. vandrutschebane, Tur rundridning, Petanquebane, Multisportsanlæg, Rulleskøjte- og skateboardbane, Minigolf og Tennis.
De helt små kan tumle på legepladserne, boltre sig på hoppepuden, prøve kræfter i klatreborgen og køre i tog.
Og udover de mange aktiviteter kan du for få kroner sætte prikken over i´et på din ferie.
Forkæl dig selv med massage, spa, sauna og wellness. Eller gå på Net-cafe, spil tennis, lej Mooncar og cykler. Det er bare med at tage for sig.
De små
Især for de mindste, har vi på Klim Strand Camping tænkt på mange herlige muligheder. Ungerne kan f.eks. tumle sig på en af de mange legepladser, hoppe rundt i hoppepuden eller prøve kræfter i klatreborgen. Eller de kan tage en ridetur på vippedyrene, klappe de ægte islandske heste eller tage på en spændende togtur. Lege i den nye indendørs legehal, eller deltage i pladsens børneunderholdning. Der er alle muligheder for en sjov, aktiv og dejlig børnevenlig ferie her hos os på Klim Strand Camping.
De unge
Unge elsker, når der er fuld fart på. Og på Klim Strand Camping er der altid masser af action og udfordringer for enhver smag.
Rulleskøjte- og skateboardbanen giver med garanti sved på panden. Multisportsarena, tennisbane, bordtennis, fodboldbaner og beachvolley-bane kan nok tæmme de sidste kræfter. Der bliver også i skolernes ferie arrangeret sportskonkurrencer så du og vennerne kan tage en dyst.
Du kan også vælge at chatte eller spille i vores internet café, eller simpelthen bare at slappe af, og hænge ud med vennerne
De voksne
På Klim Strand Camping får du overskud til at slappe helt af. Du kan dase i solen, nyde en god bog i skyggen eller hygge dig over et glas med andre glade mennesker. Du kan tage på svampejagt eller samle bær. Cykle en tur. Svede i saunaen, boble i spabadet, deltage i vandgymnastik eller forkæle dig selv med massage og velvære i det nye wellness center.
Se oversigt over wellnessbehandlinger her
Er du fiskeinteresseret, kan du besøge den nærliggende fiskepark og i fiskestuen kan du købe fiskegrej. Du kan også tage på en heldags fisketur fra Thorup Strand eller på tur i motorjolle her fra pladsen
Naturevents tilbyder masser af action til både vands og til lands; fiskeri fra motorjoller, leg på havet med speedbåd, kajaktur, bueskydning og tur til glaskunstværksted
Læs mere på northsea-fishing.eu eller på Naturevent
Der er også mulighed for, at hente nyheder ned fra nettet i vores internet café. Tage et spil tennis eller benytte svømmehallen.







